- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 628
Covid-19 pandemien har igen holdt sit mærkbare indtog i Danmark, og er en uønsket gæst, som forstyrrer "normaliteten" og hverdagen.
Skolebørnene er blevet sendt på tidlig juleferie, og gad vide om de overhovedet kan forvente at skulle møde fysisk op efter ferien, eller det bliver som sidste år. Jeg er stærkt i tvivl!
Snakken om vacciner stiger igen, og jeg må tilstå, at jeg har meget svært ved at forstå de personer, som ikke vil lade sig vaccinere.
De må forhåbentlig have gjort op med dem selv, at de gerne vil bidrage til smittespredningen og hellere vil have Covid-19 infektionen, som de med næsten 100% garanti vil få.
Jeg selv har valgt igen at flytte hjemmekontoret til Clemmessti i Klitmøller til mit sommerhus.
Der er mere luft rundt om mig, og jeg føler mig ikke så indespærret, som når jeg arbejder hjemmefra i lejligheden på 1. sal i Kastrup.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 557
I tirsdags fik jeg et af de opkald, som jeg ikke havde ventet. Lejerne, der ankom i søndags ville ikke overnatte i mit hus.
Huset havde stået "stille" en uge, og konsulenten fra Sol & Strand ringede til mig tirsdag, efter at have besøgt huset, og bekræftede at det lugtede af skimmelsvamp.
Samtidig spurgte han, om han skulle starte luft-til-luft pumpen og sætte lidt varme på.
Det sagde jeg naturligvis ja til!
Panikken bredte sig på hjemmefronten, og jeg fik talt med min nevø om det - og han fattede det heller ikke, fordi huset er et muret hus med teglgulv, og der har ikke været noget problem hele sommerperioden, mens huset har været konstant udlejet.
Heller ikke lokale ByggeMads (Tømreruddannet alt-mulig mand i Klitmøller) kunne få det helt til at stemme.
Fredag ved middagstid satte jeg kursen mod nord med lidt frygt for, hvad der ventede mig.
De 450 km blev tilbagelagt, mens tankerne fløj rundt i hovedet!
Vel ankommet skyndte jeg mig at låse hoveddøren op med lidt bævende hænder.....
Intet som helt mærkeligt mødte mig, kun en lidt indelukket fornemmelse, som når udluftning er en god ide.
For h........!!!!
Men lidt positivt er der da kommet ud af det, selvom næste uges lejere er blevet flyttet til andet hus, så kan jeg jo passende "flytte ind" igen, og genetablerer min hjemmearbejdsplads.
Dejlig fornemmelse at være tilbage som Mølbo.
Frisk luft og en del vedligeholdelse af grunden (hyben skal fjernes og græsset trimmes), derudover skal huset kigges igennem efter 3 måneders fravær.
Så er alt klar til uge 42, hvor min nevø Kristian og svigerniece Monique samt deres 3 skønne rødder igen indtager huset. F... dejligt, at de vil og ikke mindst at næste generation også glæder sig til at komme herop igen, og en tur i våddragten i æ' haw.
(Men der bliver nok lidt arbejde tilbage til de voksne i huset og på grunden, de skal jo ikke dase hele ugen væk. 
)
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1103
Efter at havde siddet fra tidlig morgen til sen eftermiddag de første 2 uger af min sommerferie i Coronaens skygge - trængte jeg til lidt rigtig afslapning-
Jeg troede, at jeg havde booket en tur til Kos, men jeg havnede på en fantastisk lille ø, der hedder Telendos.
Der er kun 30 fastboende familier kun 800 -1.000 m fra den noget større ø Kalymnos, som du også skal sejle til (ca. 45 min), når du lander på Kos. Mellem havnebyen på Kalymnos - Pothia og den lille by Myrties er der 30 - 45 minutters. kørsel - inden du så skal over på en af de små turbåde til Telendos
Telendos er ikke en landsby på Kos, som jeg troede, da jeg bookede, men jeg ville absolut ikke bytte med Kos.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 544
At rejse er at leve udtalte H.C. Andersen ofte til sine bekendte, og den udtalelse kan jeg kun være enig i. Enhver dansker burde rejse minimum en gang årligt udenfor den hjemmelige andedam. Kun på den måde bliver du klogere på livet. Livet leves på så mange forskellige måder rundt om i Verden. Du både bliver gladere for at være født i Skandinavien i udkanten af Europa i et særdeles velstillet del af Verden, men samtidig bliver du også bevidst om at nogle af de valg, vi kollektivt har gjort, kommer med nogle høje omkostninger for os mennesker.
I øjeblikket er jeg på den lille ø Telendos. Selvom der kun er ca. 30 fastboende på øen, og er der rig mulighed for at tale med lokale ø-boer, tilrejsende fra det øvrige Grækenland og resten af Europa. På Telendos er der et hotel og en række private, der udlejer lejligheder og værelser, så der er rigelige muligheder for at bo og opleve en ret autentisk græsk ø-atmosfære med et liv, der foregår i et noget anderledes tempo end i Nordeuropa.
De græske familier med børn fra Athen og andre større byer i Grækenland søger også ud på øerne for at komme væk fra hverdagens stress, støj, skidt og møg for at omfavne stilheden, og det mere simple liv. I den forstand kan man argumentere, at der kan jo også genkendes for mere nordlige breddegrader. Jeg nyder at gå i den lille by, lytte til alverdens sprog og tage en snak med bordene ved siden af på de mange tavernaer, barer og restauranter på øen. Jeg har talt med mange danskere fra hele landet, briter, tyskere, østrigere, nederlændere, franskmænd, svenskere, nordmænd (der havde købt et lille hus på en nærliggende ø) og så naturligvis grækere.
På hotellet har der været 2 familier med 3 børn hver (ikke samtidig), som virkelig udstillede forskellen på de gennemsnitlige danske familier med børn og så græske. Det var meget påfaldende - begge familier var fra Athen og både mor og far havde job - og børnene gik henholdsvis i daginstitutioner og i skole. Som en sidebemærkning starter grundskolerne først op i midten af september, og så går de allerede på sommerferie i starten af juni. De har dog lidt færre "løse" ferier som efterårs- og vinterferie samt næsten ingen helligdage i løbet af skoleåret.
Det var spændende og sjovt af observere familierne under morgenmaden. De mindste sad og så tegneserier på tablets på bordet, mens morgenmaden stille forsvandt - intet forhastet kun dæmpet samtale fra både børnene og forældrene. Det står i skærende kontrast til det støjniveau, som jeg generelt oplever i danske familier, hvor alt handler om, at det skal gå hurtigt, effektivt og med højlydte diskussioner både blandt børn og forældre.
Jeg tog en snak med de voksne om det. Overraskende nok var de meget bevidste om det, og sagde uopfordret, at der vist var noget, at danske/skandinaviske familier generelt havde glemt. Som den ene mor sagde, når vi holder ferie, så holder vi en ferie, så både børnene og de voksne får en pause fra det hektisk liv i byen. Hun var meget reflekterende, og tilføjede, at hun troede, at mange danske/skandinaviske familier bare har "givet op", og lader børnene styrer alt uden at opdrage dem med de grænser, som kun en voksen kender.
Jeg måtte synke en større klump, fordi jeg mener, at hun/de har fat i noget helt essentielt, at vi i Nordeuropa i forfølgelsen af egen rigdom, har glemt at leve, og i denne her sammenhæng, at give børnene en ballast, så de kan fungere i voksenlivet. Det passer så godt ind i min egen livsfilosofi om at en hver generation, skal give næste generation del i de erfaringer, som er draget i form af både gode og dårlige ting samt de faldgruber, der jo åbenlyst er i livet. Livet er ikke et egotrip, som går ud på hele tiden at realisere sig selv, men bør være at sikre at den kommende generation et endnu bedre, rigere og indholdsrigt liv, end man selv har haft.
Nu vil jeg gå ned på tavernaen On the Rocks og bestille en stor velskænket Mythos og måske lidt god græsk let frokost.
Gad vide hvem jeg får talt med i dag ved bordene.
Endnu en ferie er gået alt for hurtigt, men jeg er blevet en smule klogere på livet - og er klar til endnu en hektisk periode på jobbet.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 495
På vej til Spar-købmanden hertil formiddag kom jeg til at tænke på, om jeg nogensinde før har holdt juleaften i Klitmøller. Jeg er meget i tvivl, og da hverken mine bedsteforældre eller forældre stadig lever, kommer det nok til at stå hen i det uvisse.
Jeg husker dog et pyntet juletræ i "indhakket" i den stue, der ligger/lå tættest ved køkkenet i Tjaldur. Men jeg husker hverken at have danset rundt om det eller at der lå gaver under klar til udpakning. Til gengæld husker jeg familie kom-sammen på Lyder-sidens familiegård - Miklenborg - nær Tårup på Fyn. Men gad vide om det ikke var en rundtur mellem Store Magleby, Klitmøller og Miklenborg i juledagene, jeg har svage erindringer om.
Nu er jeg så i Klitmøller i Smiril II, og fejrer julen i mit eget selskab, uden kendte ansigter rundt om mig og den larm og ballade, som mange mennesker skaber, når de er samlet, er afløst af stilhed.
Når jeg træder ud af døren til terassen kan jeg nyde solen, der kæmper for at nå over tagryggen på naboens hus, og i baggrunden kan jeg høre bølgerne, der brækker i brændingen. Et blik ud over Hanstholm Reservatet (Nationalparken) skaber en yderligere ro og afslappethed, som virkelig er god for alle, der oplever den.
Jeg kommer i den grad til at savne familiejulen i aften med søstre, svogre, nevøer, niece, svigerniecer og de fem dejlige rødder fra den yngste generation. Det kommer forhåbentlig igen på et senere tidspunkt, når vi får styr på den s.... virus.
Rigtig god jul til alle både familie og venner i indland og udland!