- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1311
Den 23. april 2018 gik det pludselig hurtigt med kontakten til hospitalsvæsnet. Jeg har ikke været den største bruger af det danske sygehusvæsen, og er derfor hverken kendt i eller med det. Det vender vi lige tilbage til!
På vej af trappen til 1. sal på jobbet i Roskilde kunne jeg mærke at min krop var ved at give op, og de 20 m fra trappeopgangen til kontoret var en pinsel at gennemføre. Jeg havde i dagene op til den 23. april godt lagt mærke til, at jeg stadig blev mere besværret af at gå, men havde kædet det sammen med min diabetes, som vi var ved at få styr på.
Det var ikke diabetesen, som var årsagen. Mine kolleger sendte mig hjem og en tur til min læge. Samme eftermiddag gik turen til lægen, og blodprøver m.m.
Den 25. april 2018 fik jeg taget diverse røntgenbilleder og skannet brystet på Amager Hospital.
Resultatet var klar samme eftermiddag, ophobning af væske i kroppen.
Tirsdag den 2. april 2018 efter Kristi Himmelfart blev Akutklinikken på Amager Hospital besøgt, og de beholdte mig!
Det blev til 10 dage på langs på hjerteafdelingen på Amager Hospital. Jeg har ofte lagt øre til manges bekymring, og nok med rette, omkring hospitalsvæsnets tilstand i Danmark anno 2018. Det er dog langt fra den oplevelse jeg sidder tilbage med.
Den store psykiske påvirkning, som man uvilkårlig får, når man finder ud af at ens nok vigtigste muskel fejler, bliver nærmest overvældet af den empati og forståelse, jeg møder hos de ansatte. Selve den fysiske sygdom er jeg aldrig i tvivl om, at de gør deres bedste for at takle, samtidig med at de udviser en forbløffende stor omsorg for det menneske, der er i en helt uvirkelig situation.
Tak til personalet på hjerteafdelingen i ved hvem jeg taler om, og min familie for at være der - samt ikke mindst min kolleger for at sende mig hjem til Amager, inden det var helt for sent.
Nu forestår, der en langstrakt medicinsk optrapning, som jo desværre bliver en konisk tilstand resten af mine dage.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1349
I dag sidder jeg og kigger tilbage på de seneste måneders arbejde i vælgerforeningen, og er meget taknemmelig over, den beslutning jeg traf. Arbejdet i en vælgerforenings bestyrelse minder i den grad om arbejdet i en idrætsforening. Manglende frivillige, for få der yder en indsats og nogle meget entusiastiske frivillige på den anden fløj. Altså en noget broget og for lille flok.
I Tårnby der er en traditionel socialdemokratisk kommune, hvor alt er gennemsyret af århundredes rød ledelse, selv håndværkerne er medlem af socialdemokratiet, er det noget af en opgave at trænge igennem med budskabet om andre muligheder, når alt på overfladen og for flertallet virker som velfungerende. Pudsigt nok er der rigtigt mange problemer som venstrefløjen typisk påberåber sig at have løsningen på som absolut ikke fungere.
Håndteringen af borgere, der kommer til skade og bliver invalideret er så mangelfuld og uanstændig at det skriger til himlen. Arbejdsmarkedsområdet bruger mere tid på kassetænkning end at løse udfordringerne o.s.v.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 4849
Egentligt er det ganske mærkeligt, at jeg aldrig før nu har besøgt charterøen nr. 1 i Middelhavet. Her startede danskernes første møde med charterrejsen i 70'erne og 80'erne, men det har aldrig rigtigt faldet mig ind at skulle tage en tur til øen. Det blev så nu her i august 2017 i 14 dage i den stille by Can Picafort ud til Alcudia-bugten.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1878
Jeg havde egentlig planlagt at skulle ud til De Vestindiske Øer igen, her under 100 års markeringen af salget til USA. Men det blev en mindre formue til ophold, da dollarens pris i øjeblikket er tæt på euroens, og hotelejerne nok har luret, at efterspørgslen i disse uger var større end normalt. I stedet valgte jeg en tur til Aqaba (Tala Bay) for bl.a. at kunne få den glemte by Petra at se live.
Jeg er godt nok blevet mødt med en del skeptiske blikke fra mine omgivelser ved dette valg. For er det ikke “farligt” at tage derned?
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1396
Efter nogle turbulente år både familiemæssigt og jobmæssigt blev 2016 endeligt et år, hvor glæderne var i betydeligt overtal, fremfor skuffelser, ærgrelser og sorg.
Jeg ved godt at mange har karakteriseret 2016 som en annus horribilis, og det er givet vis sandt på et overordnet plan, men personligt har det været et år med flere glæder end sorger.
Efter de turbulente år, har jeg genfundet glæden ved hverdagen og ikke mindst det at rejse og lære nye steder og mennesker at kende.
2016 har for mig været et år, hvor nogle af de drømme, som jeg har, er blevet indfriet, og sorgerne er kommet på afstand.
Vi måtte dog sige farvel til min morbror Povl efter mange år med Alzheimer, og jeg kan virkelig sætte mig ind i den smerte, som tante Heike og mine 3 kusiner må føle, efter jeg selv var igennem "processen" med mig egen mor. Det er så afsindigt uretfærdigt, at vi skal miste de mennesker, som vi har mest kære på den måde.
Men for at vende tilbage til glæderne, så var 2016 et rejseår for mig.
Rejser
Januar
Jeg indledte året med en tur til de gamle danske øer i Caribien. Det har altid været en stor drøm at besøge de 3 øer. Besøget på Sankt Croix, og Christiansted kan sagtens udvikle sig til en større love affair, da jeg absolut ikke er færdig med at opleve øernes skønhed, mennesker og historie. Turen går tilbage til øerne - måske allerede til marts, når der er markering af 100 året for salget af øerne til U.S.A. Jeg håber, at opleve Sankt Thomas og Sankt Jan (St. John) og ikke mindst Skt. Croix igen, samt den varme ø-befolkning, som er glade for at se danskerne tilbage som turister.
April
Rom er blevet min favoritby nr. 1 i Italien, og en forlænget weekend i den evige stad er et hit. At bo i nærheden af Termini - i gå-afstand til Trevi, Spagna og ikke mindst Vatikanet. Byen er fyldt med kulturhistoriske oplevelser, som jeg kan anbefale alle at opsøge.
En enkelt capuccino på en fortovscafe, slentretur i Borghese-parken, lade sig overvælde af Peterskirkens storhed og museets mange skatte kan jeg ikke blive træt af.
August
Denne tur havde jeg også meget frem til.
Søster Anette havde inviteret hele hendes familie til Zakynthos i anledning af hendes 50 års fødselsdag, og så kom der så også lige en invitation til mig. Det blev en uge som gik alt for hurtigt med masser af sol, vand og hygge med nevøerne, svigerniecerne og de 3 skønne unger (søsters børnebørn). Som altid på gode ferier varer de alt for kort tid, og på denne ville en uge mere ikke have været for meget.
En kæmpe tak til søster og hendes familie for en uforglemmelig uge, jeg håber ikke, at det bliver sidste gang, at vi alle holde ferie sammen.
November
Det var en mindre indskydelse at tage en tur til Madeira i november, da jeg faktisk bare trængte til en uges break fra jobbet og lidt ro til hovedet. Madiera blev valgt, fordi Sharm el-Sheikh og De Kanariske Øer var besøgt flere gange, nu kunne det være sjovt med noget nyt.
Madeira er en ø, som er noget mere "autentisk" end de mere sydlige kanariske øer, hvor alt er koncentreret om turisme. Madeira er naturligvis også præget af turisme, men der er også plads til en portugisisk hverdag, hvor man kan opleve lokalbefolkningen på tæt hold.
Det bliver heller ikke sidste gang, jeg tager en smuttur til den ø.
Fritid
Efter at jeg har sagt farvel til en af mine store passioner i mit liv - Svømning, så dukkede der i starten af året pludseligt en helt ny mulighed op. Jeg har jo altid haft med veletablerede klubber med flere tusinde medlemmer at gøre, og nu fik en tidligere svømmekammerat fra Vængekvarteret i Store Magleby - Lars Olsen - en ide til at starte en fægteklub op i Dragør. Jeg blev hurtigt tændt på at starte noget helt nyt op, og kunne være med til at sætte et mere personligt præg på dette nye initiativ. Jeg har måtte lære en helt ny kultur at kende efter så mange år i svømningen - og den er virkelig anderledes. Vi fik stiftet Fægteklubben Aramis Dragør - www.aramis-faegtning.dk - i foråret, og påbegyndt træningen efter skolernes sommerferie. Det er en meget spændende rejse, vi er startet på, og jeg har lært en masse nye spændende mennesker både på klub- og forbundsplan.
Jeg har absolut ikke "glemt" svømningen og følger med på sidelinjen, men nu gælder det fægtning.
Job
I maj 2014 blev jeg ansat i BEC (Bankernes EDB Central) som forretningskonsulent. BEC udvikler og driver mange banker og sparekassers IT-systemer i Danmark. Jeg har mødt en meget travl arbejdsplads, som arbejder stenhårdt på at give vores medlemsbanker og servicekunder en god oplevelse og value for money. I maj 2016 bød vi Spar Nord velkommen og i 2015 bød vi Fynske Bank og Den Jyske Sparekasse velkommen til fællesskabet.
Det har absolut ikke været en kedelig tid i BEC, og jeg glæder mig til endnu et år.
Alle i familien, venner og bekendte ønskes et godt nytår fra Amager.