- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1414
Ja, det vil der nok være mange mennesker, som gerne vil skrive under på i disse dage i Danmark. Mit udgangspunkt er dog et noget andet, da jeg satte kursen mod Egypten for femte gang. Garanteret sol fra en skyfri himmel, og temperaturer i 40'erne, masser af afslapning og sol på kroppen i 14 dage, hvor godt kunne det ikke blive?
Det var godt som sædvanligt, hyggelige snakke med hotellets gæster og personale - men denne gang blev det til lidt ofte besøg hos hotellet læge. Ikke lige det som jeg havde drømt om, da jeg tog fra CPH. Til gengæld blev der tid til at filosofere lidt om livet, og en hel del omkring livsforholdene i Egypten.
Da jeg kom til Sharm el-Sheikh for første gang var det i nytårsugen i godt selskab med Ulla Mortensen, Lene Ottesen og Gert Ottesen. Nogle fantastiske dage med sol og varme, langt væk fra DK's slud og kulde. De første dage bestod dog i noget tilvænning til den egyptiske kultur, og den hjertelighed vi blev mødt med fra personalet på Royal Grand Sharm. Hjerteligheden er stadig lige overvældende og fantastisk, og det starter fra det øjeblik, du træder ind i hotellets lobby, indtil du igen sidder i bussen på vej til lufthavnen og retur til CPH.
En af de ting der brændte sig ind på nethinden den første gang jeg var i Sharm el-Sheikh, var den eksplosion af sanseindtryk, der ramte mig første gang, jeg hoppede i Det Røde Hav. Der var farver alle vegne, og ikke som i Øresund en tone af gråt og sort, nej her var hele regnbuens spekter repræsenteret,. Fantastisk øjeblik, som efterfølgende krævede en del tid at "fordøje" - alle mennesker med bare lidt hang til vand, bør opleve det!
På hotellet er det stadig tydeligt, at Egypten er et mandsdomineret samfund med få kvinder blandt de ansatte. Det har dog ændret sig i årenes løb, og nu er der ansat en håndfuld tjenere og flere i receptionen. Rart at opleve en udvikling på dette område. Hotellets læge betroede mig dog, at det var unikt for Royal Grand Sharm, og desværre p.t. ikke et spejl af hvad der sker på resten af hotellerne. Men nogle skal jo være de første....
Nu planlægges den næste tur til Sharm el-Sheikh, og jeg håber at det lykkes at fejre Nytårsaften endnu engang i varmen. Glæder mig allerede til næste gang!
 Mohamed har været klar de seneste mange gange ved poolbaren. Hans familie bor i Kairo. |
 Denne glade fyr taler bedre dansk end en vis prins af Danmark. Hustruen og baby bor i Kairo, som mange af de øvrige tjenere. |
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1393
Inden jeg gik fra værelset til buffeten på hotellet her torsdag aften i Sharm el-Sheikh, faldt jeg over en avisartikel, der bl.a. havde et interview med en familiemor på ferie i Grækenland. Hun var meget fortørnet over, at rejsebureauet ikke havde informeret om, at der var mange flygtninge på Lesbos, fordi hendes ferie da ikke skulle spoleres af denne ulykkelige situation. Jeg måtte virkelig grave dybt i mig selv for at kunne forstå bare et fragment af hendes reaktion.
Selvfølgelig er det ærgerligt at blive konfronteret med den virkelighed, der hersker i den verden, som vi alle er en del af, når man bare skal have det sjovt og hyggeligt med familien her om sommeren.
Men er vi som priviligerede nordeuropæere virkelig blevet så bange og skræmte over verdens realiteter, at vi virkelig tror, at vi kan melde os ud af den både i hverdagen og ferien?
Jeg er desværre tilbøjelig til at tro det. Vi gemmer os bag høje ligusterhække, taler sjældent med naboen, vil have grænsebomme op og har en tilbøjelighed til at have nok i os selv.
Vores lille stamme i nord er blevet udfordret af omgivelserne, der er i stærkt opbrud.
Her i Sharm el-Sheikh ser jeg rigtigt mange glade og sympatiske mennesker, der fejrer afslutningen på Ramadanen, og som absolut IKKE skræmmer mig. De har naturligvis drømmen om et bedre liv for sig selv og deres familie, men hvem har ikke det?
Troen på at det at være dansker er noget specielt og unikt i verden, er for mig en illusion, som vi alle for længe siden burde have gennemskuet. Misforstå mig ikke - jeg holder meget af det danske sprog, det danske land og historie samt de mennesker, der lever her! Jeg tror bare ikke at løsningen på de problemstillinger, som vi mødes af både inden for og uden for landets grænser, er ved at lukke naboen og verden ude.
I min optik skal problemerne takles med empati og imødekommenhed overfor de mennesker, som vi møder på vores vej. Det giver naturligvis nogle slag på livets vej, men dem vil jeg hellere tage, end at være indelukket, bange og skræmt hele livet!
Glædelig Eid - Eid Mubarak til alle!
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1470
Fredag ankom jeg for 5. gang til et ferievarmt Egypten, og ressortet Royal Grand Sharm - www.royalgrandsharm.com. Som sædvanligt bliver jeg overvældet af den hjertevarme og venlighed, der møder mig fra personalet, når jeg træder ind på hotellet. Nogle kynikere vil nok mene, at det bare er en tillært business approach til gæster, men jeg vælger naivt at blive trukket med af strømmen, og nyder hvert øjeblik. Måske er det også derfor, at mange af gæsterne går rundt med et guldarmbånd (Festivalarmbånd) som symbol på, at de har været på ressorten minimum 3 gange.
Jeg bliver dog aldrig fan af den forretningsmentalitet, der hersker på Sharm el-Sheikhs gågade i Naama Bay og på Old Market.
Hvem har dog bildt disse forretningsdrivende ind, at jo mere påtrængende de er, og jo mere de råber turisterne i hovedet, jo større er sandsynligheden for, at turisten laver forretning med dem?
Der er godt nok et mulighedernes marked for undervisning af de handlende i gode salgstekniker overfor nordeuropæere - hvis de bare havde pengene til at betale for det. Nej, den mentalitet bliver jeg aldrig tilhænger af, men så finder, jeg jo bare andre steder at frekventere.
Den ting som ud over venlige og imødekommende egyptere, tiltrækker mig mest, er naturligvis Det Røde Hav. Første gang du oplever koralrevet, bliver du både overvældet og fascineret (nogle bliver også skræmt). Bare 25 m ud af en jetty (flydebro) fra ressortet, et skridt ud over platformen og i baljen med smagen af salt i mund og næse. Du ender lige uden for revet med 15 - 20 meter til bunden i et meget salt hav omgivet af en utrolig mængde af farvestrålende skabninger i mange forskellige størrelser og former. Det skal prøves, hvis du bare er lidt glad for vand.
Denne gang havde jeg besluttet at erstatte snorklingudstyret med et kursus i at dykke rigtigt med flasker. Jeg gennemførte de indledende øvelser i poolen, og nåede også det første rigtige dyk langs koralrevet. Helt fabelagtig oplevelse! Desværre havde jeg gamle fjols lige overset, at våde strømpesokker på varm asfalt, når det er over 40 grader, ikke er den bedste cocktail, når jeg samtidig mangler noget af følelsen i begge fødder. Det resulterede i 2. grads forbrændinger på begge fodsåler - ja jeg kan godt mærke begge fødder i dag :( Foreløbigt er dykkerkurset sat på hold, damm it!
Men så får jeg også lejlighed til at besøge ressortets læge. En ung 26 årig sympatisk egypter fra Kairo, som har en bror, der lige er blevet uddannet som dyrlæge. Lidt empati og en god portion nysgerrighed fra os begge, har resulteret i et par gode samtaler om livet i Egypten og Danmark. Han fortæller bl.a., at hans mor blev enke som bare 25 årig, da han var 6 år. Hun har hutlet sig gennem de to sønners opvækst og uddannelse på en lille livsforsikring, som faderen havde tegnet. Han fortæller stolt, at nu er det hans og broderens opgave at give moderen et bedre liv. Det er dog noget forunderligt at høre, at han som læge i Egypten tjener 100 EGP (90 DKK) pr. dag plus kommission, typisk op til det samme beløb. Gad vide hvad en tjener eller andet personale på ressortet - så tjener. Han bor, dog på ressortet og får ophold og maden, som en del af den samlede løn. Men det er jo ikke fyrstelige vilkår for en uddannet læge. Jeg undlader for min del at fortælle, hvordan lægers livsvilkår er i Danmark, selvom han nok har en god ide om det i forvejen. Men det sætter jo mange ting i perspektiv, når du fører disse berigende samtaler med mennesker fra en anden verden.
40 grader i skyggen - gad vide hvad der er i solen?
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1491
Ind i mellem kan jeg godt spørge mig selv om, hvad f... jeg og min søster tænkte på, da vi købte Smiril i Klitmøller. Det tager ca. 4,5 timer at komme frem fra Amager, og ikke mindst er der hver gang forbundet en del økonomi med det.
Men i en denne Kristi Himmelfartsferie er jeg slet ikke i tvivl.
Hvor bliver man glad i låget efter bare nogle få timer i nærheden af det fantastiske Vesterhav, og en masse smilende og glade surfere i alle afskygninger.
Nationalparken er et sammenhængende naturområde for både mennesker, planter og dyr. I Hanstholm Vildtreservat, der ligger i nationalparken, yngler mere end 30 forskellige fuglearter, og bl.a. odderen har fundet et fristed ved reservatets søer. Og Agger Tange - i den sydlige ende af nationalparken - er en af Nordeuropas vigtigste rastepladser for talrige flokke af vandfugle. Tangen er udpeget til internationalt fuglebeskyttelsesområde.
Samtidig er nationalparken et stort stykke danmarkshistorie. Området rummer talrige gravhøje fra bronzealderen, og de mange tyske bunkere langs kysten minder om dengang, Danmark var frontlinje for et forventet angreb fra de allierede styrker under Anden Verdenskrig. Den stride vind og sandets flugt ind over land er synlig ved bl.a. de forladte landbrugsjorder, der i dag ligger hen som klithede eller plantage. Alt sammen vidnesbyrd om en tid for ikke så længe siden, hvor livet ved vestkysten var barskt for befolkningen.
I Nationalpark Thy skifter både vejret og naturen konstant. Fra en piskende vind fuld af salt havduft ved kysterne til milde briser inde i den våde, dampende skovbund. Men uanset, hvor man bevæger sig i parken, fornemmer man områdets storhed. Her er højt til himlen, og det er svært at lade være med at strække armene over hovedet og fylde lungerne med den friske luft.
Velkommen til Nationalpark Thy.
www.nationalparkthy.dk