Smiril (Smyril) er færøsk for dværgfalken, og var navnet på søsters og mit fælles sommerhus gennem over 10 år i Klitmøller (Thy) (Solgt i 2014)
Sommerhusene Smiril og Ritan (Færøsk for mågearten ride) blev bygget af min morfar og mormor i begyndelsen af 1970'erne i forbindelse med det store klithus Tjaldur (færøsk for strandskade), der stadig er i familiens eje.
Hvorfor de færøske navne?
Min morfar Egil Skaalum var født i Torshavn, men flyttede i 1918 til Hareskov by sammen med min oldefar og oldemor samt tre søskende.
Det havde baggrund i at oldefar Oluf Skaalum som sambands-mand (kongetro færing) og redaktør af dagbladet Dimmalætting (1905 - 1918) var udsat for chikane fra færinger, som troede mere på selvstændighed for øerne.
Morfar Egil blev efterfølgende gift med Grethe Krenchel Hansen, og slog sig ned i Thisted. Her virkede han som amtmand/kontorchef, og under besættelsen var han blandt de få myndighedspersoner, der havde daglig kontakt til besættelsesmagten.
Efter krigen erhvervede morfar og mormor den 29. april 1948, det noget forsømte klithus yderst mod Klitmøller Badestrand fra familien Dragsbæk. Huset havde tyskerne haft eksproprieret/beslaglagt og anvendt som forlægningshus under krigen. I umiddelbart nærhed af huset er der desuden en større mandskabsbunker, der anvendes til opbevaring i dag.
Huset blev opkaldt efter den passagerbåd, der sejlede mellem Torshavn og København frem til 1968.
I starten blev huset alene anvendt til sommerbolig, og vinteren blev tilbragt i villaen på Vestre Kirkegårdsvej i Thisted. Tjaldur fik en tilbygning i 60'erne, og familien flyttede permanent ud til Klitmøller, og afhændede villaen i Thisted.
I starten af 1970'erne blev der opført to sommerhuse på den store grund på Krovej.
Læs mere om Tjaldur:
Klitmøller 46 og 46a og arkivthy.dk/klitmoeller/46 og 46a/infoside.htm
Begge sommerhuse blev anvendt til udlejning, men blev også flittigt brugt af den store familie. Sommerhusene blev opkaldt efter nogle af de små passagerbåde som betjente øerne i Nordatlanten.
Klip kra Stadsarkivet
Krovej 52
Matr. nr. 46a
KlitmøllerSølimitsted nr. 59.
Folketælling 1787 nr. 55F.Ejendommen havde i matriklen 1688 nr. C. 10.
Ifølge matriklen 1662 var ejeren Dueholm gods og fæsteren var:
Peder Tommesen, d. o.1685, der var gift med Inger (o.1619-1703). Htk. 0-0-0-1, det mindste htk. i Klitmøller. Efter markbogen 1683 var næste fæster:
Poul Christensen Blach (o.1630-o.1690), skipper, skudeejer og husmand. Han var gift med Inger Christensdatter (1635-1725). Derefter blev fæstet overtaget af hans broders svigersøn:
Peder Andersen (o.1689-1761), skipper og skudeejer, gift med Bodil Michelsdatter Blach, f. 1691. De overlod fæstet til sønnen:
Christen Pedersen (1724-1793). Stedets ejer var da Oluf Christensen Dragsbech. Christen Pedersen var husmand og søfarende, gift med Kirsten Christensdatter Broe (1726-1801). Ægteskabet var barn1øst og stedet overtoges af:
Niels Christensen Krogsgaard (o.1764-1802) fra Villerslev. Han var husmand og tømmermand og blev 1794 gift med Bodil Marie Poulsdatter Dragsbech, f.1 765. De flyttede omkring 1800 til Stampemøllen, matr. nr. 40 i Klitmøller, hvor Niels Christensen Krogsgaard i 1802 druknede i mølledammen. Den næste ejer af matr. nr. 46 blev:
Christen Christensen Kjær (1778-1866). Han var skipper og blev 1802 gift med Karen Marie Madsdatter Brandi (1766-1852). Gl. htk. 0-0-0-1, nyt htk. 0-0-3-1. Deres søn:
Bolle Christensen Kjær (1808-1845) overtog ejendommen efter faderen. Han var søfarende og blev 1837 gift med Zidsel Pedersdatter Holler (1814-1896). Hun blev anden gang, 1855, gift med:
Christen Andersen Krogh, f.1 815, ogsaa kaldet Møller. Ved giftermaalet overtog han ejendommen.
Kirkebogen for V. Vandet, konfirmation, drenge:
Christen Andersen Krogh: “Har kun ringe Kundskab, men og meget ringe Evner. Sædelig Opførsel.
I 1862 nævnes Zidsel Pedersdatter Holler som Christen Andersen Kroghs enke. 6/8 1876 udstedte hun skøde til en søn af første ægteskab:
Peder Bollesen Kjær, f. 1841. I skødet er forbeholdt aftægt til “Sælgerinden”. Peder Bollesen Kjær blev 1868 gift med Inger Marie Christensen, f. 1841 i Skjoldborg. Han var fisker og i 1877 blev han ansat som baadmand ved redningsvæsenet. Denne stilling beklædte han til 1903, da han tog sin afsked paa grund af alder. Han deltog 14 gange med redningsbaaden og 9 gange med raketapparatet i redningen af 177 skibbrudne, og han var dekoreret med Dannebrogskorset og Jubilæumsmedaljen. Deres datter, Caroline Bolesen (1885-1962) blev gift med:
Severin Johan Poulsen Nystrup (1884-1967) fra Vangsaa. Den 8/3 1913 fik han skøde paa ejendommen. Under anden verdenskrig beslaglagde den tyske værnemagt huset og Johan Nystrup byggede hus paa Vestermøllevej.
20/12 1946. Adkomst fra Staten ved Indenrigsministeriet paa matr. nr. 46a med andel i matr. nr. 76 i henhold til lov 377-1946 paragr. 2.
29/4 1948. Skøde fra Finansministeriet til tømrermester Anders Chr. Christensen Dragsbæk paa 46a. Købesum 3500 kr.
29/4 1948. Skøde fra Anders Chr. Christensen Dragsbæk til:
E. Skaalum. kontorchef i Thisted. Købesum 3500 kr.13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
46a. Kontorchef E. Skaalum, Thisted.
46b. Fru Olga Bach, Thisted.
46c. Guldsmed Jørn Aggerholm, Thisted.
46e, Manufakturhandler Søndergaard, Thisted.
46f; Manufakturhandler Søndergaard, Thisted.
46g. Smedemester Jens Pedersen Bach, V. Vandet.
46h. Kontorchef E. Skaalum, Thisted.
********
Amtskontorchef Skaalum død (Thisted Dagblad 11-10-1971)Amtskontorchef Egil Skaalum, Klitmøller, døde pludselig natten til lørdag, 64 år gammel. Kontorchef Skaalum havde været på amtskontoret i Thisted i fredags som sædvanlig og havde det tilsyneladende godt, men ud på aftenen følte han sig dårlig, og nogle timer senere døde han af en hjertelammelse.
Egil Skaalum var født på Færøerne. Hans far, der var skolelærer og redaktør, flyttede til Danmark, da hans sønner skulle have en uddannelse. Egil Skaalum blev cand. jur. og ansattes som amtsfuldmægtig i Thisted 1. april 1933. Senere kom broderen Torkel til Thisted. Han er nu politimester i Nykøbing Mors.
I 1943 udnævntes Egil Skaalum til kontorchef og amtsrådssekretær. Han fik et stort ansvarsområde under sig og var konstitueret i amtmandsembedet, når amtmanden var bortrejst.
Efter mange års energisk Indsats blev Egil Skaalum i 1970 stillet over for den kendsgerning, at Thisted Amt skulle slås sammen med Viborg Amt. Mange at amtskontorets funktionærer måtte i den anledning flytte fra den by, de havde haft deres virke i gennem mange år. For Egil Skaalum formede det sig sådan, at han fik mulighed for at blive i Thisted som leder af amtets afdelingskontor.
Egil Skaalum har ud over sit daglige arbejde på amtskontoret haft mange opgaver for sognekommunerne, og ikke mindst i forbindelse med kommunesammenlægningen var der meget at tage vare på. Det sled på kræfterne, og selv om Egil Skaalum var godt rustet fra naturens side og hærdet af det færøske og thylandske klima, blev det ham ikke forundt at nå frem til pensionsalderen og et efterfølgende otium. Han var en markant personlighed. Det oplevede man ikke mindst under besættelsen, da han fungerede som politimester i både Thisted og Hurup.
Egil Skaalum blev i 1933 gift med Grethe Krenchel Hansen, datter af den daværende apoteker i Farum. Foruden hustruen efterlader han sig syv børn. En søn er stadsingeniør Ole Skaalum, Thisted.
*******
Kontorchef E. Skaalum blev mindet i amtsrådet (Thisted Dagblad 12-10-1971)Der stod en stor buket hvide roser på bordet foran amtskontorchef E. Skaalums tomme stol, da Viborg Amtsråd holdt møde i går, og ved mødets begyndelse blev kontorchef Skaalums mangeårige og dygtig indsats for Thisted og Viborg Amtsråd mindet med varm tak.
Amtsborgmester P. E. Eriksen sagde i sin tale, at kontorchef Skaalums stol ved amtsrådets møder nu var tom, og at det var mere end et symbol. - Vi vil i dag mindes den stovte, energiske og initiativrige færing, der blev nordvestjyllands søn så godt som nogen. Da de to amter blev til ét, blev Skaalum leder at Thisted-afdelingen. Det var en plads, han accepterede, og en opgave, han var glad for. Kontorchef Skaalum pressede på for at give Thisted-afdelingen Indhold, og i amtsrådet havde vi i ham en lokalkendt mand, hvis medarbejderskab der blev trukket stærkt på. Nu er han ikke mere, men vi vil mindes en medarbejder af format med tak for det rige virke, han fik lov at udrette.
Amtskommunaldirektør T. Schiø1er - Skaalums mangeårige personlige ven og kollega - pegede på, at Egil Skaalums manddomsgerning faldt i Thisted Amt. I Viborg Amt kender vi den mest udefra, men vi kan tale med om den energi, hvormed han gik ind i arbejdet for at få det mest mulige, det bedst mulige ud at sammenslutningen at de to amtsområder. Siden gjorde han afdelingen i Thisted til et værdifuldt kontaktorgan. Han gik op i sin gerning, skånede ikke sig selv, for Skaalum og begrebet sygdom kunne ikke forliges, og han blev på sin post til det sidste. Udfra sit mangeårige personlige venskab med Egil Skaalum talte amtskommunaldirektøren derefter om vennen og arbejdsfællen.
********
Afbyggerhus
Tidligere laa der paa matr. nr. 46 et “afbyggerhus”, d.v.s. et hus, som blev udlejet eller benyttet som aftægtsbolig. I 1830 nævnes Niels Christensen Nordentoft (1808-1877) som beboer af dette hus. Han overtog senere faderens ejendom, matr. nr. 45, og blev kromand der.
I 1843 nævnes dette afbyggerhus igen, og paa dette tidspunkt beboedes huset af en enke som lejer og hun “hverken kunde eller vilde opfylde sine Forpligtelser”.
Hvad der siden er sket med dette hus vides ikke, det er for længst forsvundet.