- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1234
I starten af året blev jeg opmærksom på at en af de tidligere svømmekammerater fra Dragør, var i gang med at undersøge muligheden for at starte en fægteklub i Dragør.
Jeg blev hurtigt tændt på ideen, da jeg aldrig har været med til at etablere et nyt idrætstilbud, helt fra bunden, men altid har været med i ledelsen af klubber, der er veletablerede og havde mindst 1.000 medlemmer.
Jeg kontaktede Lars Peter Olsen, som er født og opvokset i Store Maglebys vængekvarter, hvor jeg også voksede op. Faktisk bor Lars igen på Harevænget i det hus hvor han voksede op efter en afstikker længere inde på øen - ikke så forskelligt fra mange andre af dem der har rødder i Store Magleby og Dragør. man flytter ud som ung og kommer tilbage, når man er etableret og har familie.
Lars er gift med Christine er begge lærer i Tårnby og har 2 børn, som begge dyrker fægtning. Storesøster Sofie og lillebror Johannes er begge aktive fægtere i Hellerup Fægteklub. Johannes har drevet det vidt, og er i dag udtaget til landsholdsgrupperne. Han har allerede deltaget ved flere internationale mesterskaber. Både Johannes og Sofie har måtte pendle flere gange fra Dragør til Hellerup for at træne. En lidt tidskrævende øvelse med bus og tog, når der ikke var mulighed for at mor eller far kunne starte familiebilen.
Tanken om en fægteklub i Dragør blev derfor født i hjemmet på Harevænget, så øens unge skulle have lidt lettere ved at stifte bekendtskab med denne klassiske OL-sport. Jeg kontaktede Lars via Facebook, og vi aftalte at tale sammen. Det blev hurtigt klart, at der absolut var basis for en etablering i Dragør, da Hollænderhallen var klar med træningsmuligheder, fægteforbundet ville hjælpe med økonomi og der var opbakning fra andre Dragør-borgere, som havde baggrund i sporten.
Den 24. maj 2016 stiftede vi Fægteklubben Aramis Dragør efter et godt besøgt informationsmøde i Hollænderhallen, og jeg blev valgt som næstformand. Lars blev meget naturligt formand, Laura Ahler kasserer, Johannes Olsen og Peter Borchardt menige bestyrelsesmedlemmer. Laura er tidligere sabelfægter i USG og bor sammen med manden Sune i Tårnby. Det er Sune, der har tegnet logoet. Peter er Dragør-dreng, og har fægtet, inden familien indhentede ham. Han bor i dag igen i Dragør med en ung familie, og den ældste søn er startet i klubben. Johannes er blevet den faste klubtræner, men også Peter og endnu en Dragør-pige Rikke med en fortid i sporten, bakker op omkring trænergerningen. Både Rikke, Peter, Laura og Sune har også fundet vej til klubbens voksentræningen.
De næste måneder gik med at få suppleret det økonomiske tilskud fra fægteforbundet med yderligere midler, så vi kunne være klar med klubudstyr ved træningsopstarten i Hollænderhallen efter skolernes sommerferie. Jeg selv, der jo absolut ikke har nogen forhåndskendskab til sporten, har brugt tiden på at lære sporten at kende. En masse nye fagudtryk og en noget anden kultur end den jeg kender fra svømmesporten. Jeg brugte også lidt tid på at etablere klubbens første hjemmeside - www.aramis-faegtning.dk - etablering af en Facebook-fanside og Twitter-konto, så informationsplatformen var klar.
Det lykkedes os at få yderligere en pæn sum penge fra en række virksomheder i Dragør, udover bidraget fra forbundet til at købe klubudstyr. Trods det, måtte vi også ud at låne udstyr fra Fægteklubben Trekanten i Ryparken og Hellerup Fægteklub. Det er ikke billigt at erhverve det nødvendige klubudstyr. Forbundet har et budget på omkring 60.000,- for opstart af en klub med 20 medlemmer, og det havde vi absolut ikke rigtig økonomi til. Begge klubber lånte os noget af det udstyr, som de af forskellige årsager kunne undvære i en periode. Christine lappede brugte fægtejakker lånt i Hellerup Fægteklub, så de kunne bruges til træning. Vi bestilte nyt udstyr i Kina og Tyskland, som kom lidt efter sæsonen startede, så det var godt vi kunne låne udstyr. Forbundet har også lånt os meldeapparater og de såkaldte oprullere. Oprullere er den anordning, der automatisk holder ledningen fra ryggen af fægteren til meldeapparatet stram, så fægteren ikke snubler i udstyret.
Den første uge med træning i Hollænderhallen, overgik vores egne forventninger. Hele 12 unge mennesker meldte sig ind og startede træningen. I dag er der 20 medlemmer i klubben, det var det mål vi satte os for at nå inden årsskiftet. Klubbens nuværende medlemmer har været gode ambassadører, og hevet nye venner og skolekammerater med til en træningsaften. Men vi vil meget gerne være flere, og så får vi også lettere ved at få indkøbt, det træningsudstyr, der skal til for at udvikle medlemmerne.
Lørdag nåede vi endnu et stort mål. For første gang sendte vi Aramis-fægtere i konkurrence. MM Vision Cup er en stævnerække med 6 afdelinger på Sjælland, målrettet til unge fægtere, og mange nye fægtere får deres debut til stævnet. Det blev debut til 5 fægtere, og så fægtede Rikke den efterfølgende Kårde Cup for voksne, som Aramis-fægter. Det blev en forrygende debut, som fægterne kan være rigtigt stolte over, og trænerne kan også være stolte af deres første 1,5 måneds arbejde. Med andre ord vi er nået rigtigt langt på meget kort tid.
Jeg glæder mig dagligt til at være med til at påvirke klubbens videre vej, og se hvor hurtigt det kan gå, når en gruppe mennesker vil noget sammen.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1248
Det blev kun til 1 uges sommerferie uden for landets grænser, men en af de mere mindeværdige og alt for korte.
Søster Anette fejrede hendes 50 års fødselsdag i februar, og havde i den anledning inviteret de 3 sønner, 3 svigerdøtre samt 3 børnebørn og naturligvis min svoger til en lille ø mellem det græske fastland og Sicilien.
Øen Zakynthos er kendt som skildpaddeøen, da det er et af de steder i Middelhavet, hvor skildpadderne lægger æg på strandene.
Jeg blev også til min store glæde inviteret med, og jeg fortryder ikke et sekund mit ja tak, selvom det var en hård ventetid henover alle sommernånederne frem til august, mens jeg kunne følge alle kollegerne på skift holde deres sommerferie.
Ugen fløj afsted med hygge og ikke mindst skønne oplevelser med de 3 små, som havde en fantastisk uge i standkanten og i børnepoolen.
Det blev til en masse gåture på Tsivili Beach, og en enkelt bådtur med skildpaddespotting (vi fik set dem). Selve spottingen var dog noget af et Tivoli/Cirkus, hvor turbådene cirklede rundt mindre end 5 minutter fra havnen i bugten, og klumpede sig sammen om den enlige han, som først blev spottet.
Den efterfølgende sejltur langs sydkysten af øen med indlagt badetur i det azurblå vand var dog en fabelagtig oplevelse.
... og jeg siger, det var absurdt blåt. De hvide klipper i skrænterne og i vandet giver en helt unik blå farve, der nærmest brænder sig fast i nethinden.
Tavernaer blev besøgt om aftenen i den typiske græske ferieby, selvom søster havde booket "all inclusive" - så var det jo aldrig et problem med morgenmad, frokost, snacks og drikkelse, specielt med de 3 mindste i tankerne.
Du kommer dejligt tæt på hinanden på en sådan tur, og det var rart at få talt om ting, som vi ikke til dagligt får vendt i den fortravlede hverdag.
Zakynthos kan stærkt anbefales - og Tsilivi Beach Hotel i særdeleshed, hvis der er børn med.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1242
Sidder mentalt og forbereder mig til at tage afsked med Sankt Croix inden aftensmaden kalder.
I morgen aften (midnat dk-tid) går det hjemad med Norwegian til et gensyn med vintermørke og kulde i CPH. Det har været 2 uger med rigtigt mange gode oplevelser, og et indblik i vores kolonihistorie. Selvom det absolut ikke har været i den billige ende, så kan det anbefales til alle med hang til varme, vand og kulturhistoriske oplevelser.
Den caribiske mentalitet passer perfekt til afslapning og afstresning fra den normale hektiske hverdag i DK. De lokale er tilpas laid back, så hovedet kan blive tømt, og gjort klar til hverdagen. Jeg har mødt rigtigt mange lokale, og det har været en virkelig givende oplevelse....
Flyveturen herned gik fantastisk hurtigt, og de 9 timer (+ mellemlanding og paskontrol i San Juan, Puerto Rico) var absolut overkommelige i Norwegians nye Dreamliner. De 14 dage er gået forbasket hurtigt, og et gensyn med øerne kommer, før end jeg tidligere har forudset, er jeg helt sikker på. Næste tur skal også byde på en tur til Charlotte Amalie, Sankt Thomas og Cruz Bay, Sankt Jan/John. Billetterne til vandflyveren til Charlotte Amalie skal bestilles i god tid, så prisen kan komme ned i et acceptabelt leje. Der er stadig mange ting, jeg gerne vil se på på Sankt Croix og på de 2 andre øer.
Måske bliver det allerede i marts 2017 i forbindelse med 100 året for øernes overgang til USA. det kunne nu være sjovt at opleve det jubilæum!
Godt nytår til alle.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1259
Så nærmer dagen sig hastig, og kufferten er pakket med "korte rør", t-shirts og diverse svømmeting. Hvor jeg bare glæder mig til i morgen at sætte kursen mod de gamle danske øer i Karibien.
De 14 dage i Christiansted, STX, kan næsten kun blive gode. Jeg glæder mig til at komme ned i øernes rolige og afslappede tempo - få nogle historiske oplevelser fra dansk kolonihistorie, selvom den naturligvis også indeholder et mørkt kapitel.
En kold en lokal Cruzan Rom uden for mange "tilsætningsstoffer" - hvidt sand mellem fødderne og klart havvand - ja det kan kun blive godt.
Vi ses i det nye år!
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1219
Tankerne var rettet mod endnu en nytårsaften i Egypten med udsigt over det Røde Hav, masser af sol og en behagelig varme på mit stamhotel Royal Grand Sharm.
Fingrene havde ramt tastaturet på pc'en, og bestillingen var godt undervejs - men nej, fanden stå i det, nu skal der prøves noget andet!
Mine drømmerejsemål har jeg listet i mit hoved, og i festligt lag har jeg sat ord på dem. Et af de største er de Dansk Vestindiske øer, og jeg kunne se på Norwegian.dk, at de begynder at flyve til Sankt Croix via San Juan, Puerto Rico denne november.
Det var for fristende, og flyturen blev booket til den 25. december 2015 og hjem igen 14 dage senere. Allerede nu kan jeg godt se at denne oplevelse bliver i en lidt anden prisklasse end traditionen med all-inclusive på Royal Grand Sharm, men det vidste jeg godt på forhånd.
Når man skal besøge de velhavende amerikaneres yndlings ferieparadis, bliver det pebret.
Det valgte hotel blev www.kingchristian.com i Christiansted til en lidt pebret værelsespris, og det endda uden forplejning.....
Nu kan jeg næsten ikke vente og nedtællingen er startet i hovedet. Jeg glæder mig afsindigt til en oplevelse med masser af dansk historie, som generationer før mig bare kunne drømme om at opleve. Historiske kolonibygninger, danske gadenavne og en efter sigende flot natur. Jeg tror, at jeg skal have opgraderet SD-kortet til kameraet!
Det var så nummer 1 på drømmeoplevelserne, så nu ser listen ud som følger!
1. New Zealand
2. Australien
3. Hawaii
4. Krydstogt i Karibien
5. New York
6. L.A.
7. Canada
Mon dog ikke der kommer flere hen af vejen.