I dag sidder jeg og kigger tilbage på de seneste måneders arbejde i vælgerforeningen, og er meget taknemmelig over, den beslutning jeg traf. Arbejdet i en vælgerforenings bestyrelse minder i den grad om arbejdet i en idrætsforening. Manglende frivillige, for få der yder en indsats og nogle meget entusiastiske frivillige på den anden fløj. Altså en noget broget og for lille flok.
I Tårnby der er en traditionel socialdemokratisk kommune, hvor alt er gennemsyret af århundredes rød ledelse, selv håndværkerne er medlem af socialdemokratiet, er det noget af en opgave at trænge igennem med budskabet om andre muligheder, når alt på overfladen og for flertallet virker som velfungerende. Pudsigt nok er der rigtigt mange problemer som venstrefløjen typisk påberåber sig at have løsningen på som absolut ikke fungere.
Håndteringen af borgere, der kommer til skade og bliver invalideret er så mangelfuld og uanstændig at det skriger til himlen. Arbejdsmarkedsområdet bruger mere tid på kassetænkning end at løse udfordringerne o.s.v.