- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 757
I dag sidder jeg og kigger tilbage på de seneste måneders arbejde i vælgerforeningen, og er meget taknemmelig over, den beslutning jeg traf. Arbejdet i en vælgerforenings bestyrelse minder i den grad om arbejdet i en idrætsforening. Manglende frivillige, for få der yder en indsats og nogle meget entusiastiske frivillige på den anden fløj. Altså en noget broget og for lille flok.
I Tårnby der er en traditionel socialdemokratisk kommune, hvor alt er gennemsyret af århundredes rød ledelse, selv håndværkerne er medlem af socialdemokratiet, er det noget af en opgave at trænge igennem med budskabet om andre muligheder, når alt på overfladen og for flertallet virker som velfungerende. Pudsigt nok er der rigtigt mange problemer som venstrefløjen typisk påberåber sig at have løsningen på som absolut ikke fungere.
Håndteringen af borgere, der kommer til skade og bliver invalideret er så mangelfuld og uanstændig at det skriger til himlen. Arbejdsmarkedsområdet bruger mere tid på kassetænkning end at løse udfordringerne o.s.v.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 3252
Egentligt er det ganske mærkeligt, at jeg aldrig før nu har besøgt charterøen nr. 1 i Middelhavet. Her startede danskernes første møde med charterrejsen i 70'erne og 80'erne, men det har aldrig rigtigt faldet mig ind at skulle tage en tur til øen. Det blev så nu her i august 2017 i 14 dage i den stille by Can Picafort ud til Alcudia-bugten.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 1070
Jeg havde egentlig planlagt at skulle ud til De Vestindiske Øer igen, her under 100 års markeringen af salget til USA. Men det blev en mindre formue til ophold, da dollarens pris i øjeblikket er tæt på euroens, og hotelejerne nok har luret, at efterspørgslen i disse uger var større end normalt. I stedet valgte jeg en tur til Aqaba (Tala Bay) for bl.a. at kunne få den glemte by Petra at se live.
Jeg er godt nok blevet mødt med en del skeptiske blikke fra mine omgivelser ved dette valg. For er det ikke “farligt” at tage derned?
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 764
Efter nogle turbulente år både familiemæssigt og jobmæssigt blev 2016 endeligt et år, hvor glæderne var i betydeligt overtal, fremfor skuffelser, ærgrelser og sorg.
Jeg ved godt at mange har karakteriseret 2016 som en annus horribilis, og det er givet vis sandt på et overordnet plan, men personligt har det været et år med flere glæder end sorger.
Efter de turbulente år, har jeg genfundet glæden ved hverdagen og ikke mindst det at rejse og lære nye steder og mennesker at kende.
2016 har for mig været et år, hvor nogle af de drømme, som jeg har, er blevet indfriet, og sorgerne er kommet på afstand.
Vi måtte dog sige farvel til min morbror Povl efter mange år med Alzheimer, og jeg kan virkelig sætte mig ind i den smerte, som tante Heike og mine 3 kusiner må føle, efter jeg selv var igennem "processen" med mig egen mor. Det er så afsindigt uretfærdigt, at vi skal miste de mennesker, som vi har mest kære på den måde.
Men for at vende tilbage til glæderne, så var 2016 et rejseår for mig.
Rejser
Januar
Jeg indledte året med en tur til de gamle danske øer i Caribien. Det har altid været en stor drøm at besøge de 3 øer. Besøget på Sankt Croix, og Christiansted kan sagtens udvikle sig til en større love affair, da jeg absolut ikke er færdig med at opleve øernes skønhed, mennesker og historie. Turen går tilbage til øerne - måske allerede til marts, når der er markering af 100 året for salget af øerne til U.S.A. Jeg håber, at opleve Sankt Thomas og Sankt Jan (St. John) og ikke mindst Skt. Croix igen, samt den varme ø-befolkning, som er glade for at se danskerne tilbage som turister.
April
Rom er blevet min favoritby nr. 1 i Italien, og en forlænget weekend i den evige stad er et hit. At bo i nærheden af Termini - i gå-afstand til Trevi, Spagna og ikke mindst Vatikanet. Byen er fyldt med kulturhistoriske oplevelser, som jeg kan anbefale alle at opsøge.
En enkelt capuccino på en fortovscafe, slentretur i Borghese-parken, lade sig overvælde af Peterskirkens storhed og museets mange skatte kan jeg ikke blive træt af.
August
Denne tur havde jeg også meget frem til.
Søster Anette havde inviteret hele hendes familie til Zakynthos i anledning af hendes 50 års fødselsdag, og så kom der så også lige en invitation til mig. Det blev en uge som gik alt for hurtigt med masser af sol, vand og hygge med nevøerne, svigerniecerne og de 3 skønne unger (søsters børnebørn). Som altid på gode ferier varer de alt for kort tid, og på denne ville en uge mere ikke have været for meget.
En kæmpe tak til søster og hendes familie for en uforglemmelig uge, jeg håber ikke, at det bliver sidste gang, at vi alle holde ferie sammen.
November
Det var en mindre indskydelse at tage en tur til Madeira i november, da jeg faktisk bare trængte til en uges break fra jobbet og lidt ro til hovedet. Madiera blev valgt, fordi Sharm el-Sheikh og De Kanariske Øer var besøgt flere gange, nu kunne det være sjovt med noget nyt.
Madeira er en ø, som er noget mere "autentisk" end de mere sydlige kanariske øer, hvor alt er koncentreret om turisme. Madeira er naturligvis også præget af turisme, men der er også plads til en portugisisk hverdag, hvor man kan opleve lokalbefolkningen på tæt hold.
Det bliver heller ikke sidste gang, jeg tager en smuttur til den ø.
Fritid
Efter at jeg har sagt farvel til en af mine store passioner i mit liv - Svømning, så dukkede der i starten af året pludseligt en helt ny mulighed op. Jeg har jo altid haft med veletablerede klubber med flere tusinde medlemmer at gøre, og nu fik en tidligere svømmekammerat fra Vængekvarteret i Store Magleby - Lars Olsen - en ide til at starte en fægteklub op i Dragør. Jeg blev hurtigt tændt på at starte noget helt nyt op, og kunne være med til at sætte et mere personligt præg på dette nye initiativ. Jeg har måtte lære en helt ny kultur at kende efter så mange år i svømningen - og den er virkelig anderledes. Vi fik stiftet Fægteklubben Aramis Dragør - www.aramis-faegtning.dk - i foråret, og påbegyndt træningen efter skolernes sommerferie. Det er en meget spændende rejse, vi er startet på, og jeg har lært en masse nye spændende mennesker både på klub- og forbundsplan.
Jeg har absolut ikke "glemt" svømningen og følger med på sidelinjen, men nu gælder det fægtning.
Job
I maj 2014 blev jeg ansat i BEC (Bankernes EDB Central) som forretningskonsulent. BEC udvikler og driver mange banker og sparekassers IT-systemer i Danmark. Jeg har mødt en meget travl arbejdsplads, som arbejder stenhårdt på at give vores medlemsbanker og servicekunder en god oplevelse og value for money. I maj 2016 bød vi Spar Nord velkommen og i 2015 bød vi Fynske Bank og Den Jyske Sparekasse velkommen til fællesskabet.
Det har absolut ikke været en kedelig tid i BEC, og jeg glæder mig til endnu et år.
Alle i familien, venner og bekendte ønskes et godt nytår fra Amager.
- Detaljer
- Skrevet af: Claus Skaalum Lyder
- Visninger: 776
I starten af året blev jeg opmærksom på at en af de tidligere svømmekammerater fra Dragør, var i gang med at undersøge muligheden for at starte en fægteklub i Dragør.
Jeg blev hurtigt tændt på ideen, da jeg aldrig har været med til at etablere et nyt idrætstilbud, helt fra bunden, men altid har været med i ledelsen af klubber, der er veletablerede og havde mindst 1.000 medlemmer.
Jeg kontaktede Lars Peter Olsen, som er født og opvokset i Store Maglebys vængekvarter, hvor jeg også voksede op. Faktisk bor Lars igen på Harevænget i det hus hvor han voksede op efter en afstikker længere inde på øen - ikke så forskelligt fra mange andre af dem der har rødder i Store Magleby og Dragør. man flytter ud som ung og kommer tilbage, når man er etableret og har familie.
Lars er gift med Christine er begge lærer i Tårnby og har 2 børn, som begge dyrker fægtning. Storesøster Sofie og lillebror Johannes er begge aktive fægtere i Hellerup Fægteklub. Johannes har drevet det vidt, og er i dag udtaget til landsholdsgrupperne. Han har allerede deltaget ved flere internationale mesterskaber. Både Johannes og Sofie har måtte pendle flere gange fra Dragør til Hellerup for at træne. En lidt tidskrævende øvelse med bus og tog, når der ikke var mulighed for at mor eller far kunne starte familiebilen.
Tanken om en fægteklub i Dragør blev derfor født i hjemmet på Harevænget, så øens unge skulle have lidt lettere ved at stifte bekendtskab med denne klassiske OL-sport. Jeg kontaktede Lars via Facebook, og vi aftalte at tale sammen. Det blev hurtigt klart, at der absolut var basis for en etablering i Dragør, da Hollænderhallen var klar med træningsmuligheder, fægteforbundet ville hjælpe med økonomi og der var opbakning fra andre Dragør-borgere, som havde baggrund i sporten.
Den 24. maj 2016 stiftede vi Fægteklubben Aramis Dragør efter et godt besøgt informationsmøde i Hollænderhallen, og jeg blev valgt som næstformand. Lars blev meget naturligt formand, Laura Ahler kasserer, Johannes Olsen og Peter Borchardt menige bestyrelsesmedlemmer. Laura er tidligere sabelfægter i USG og bor sammen med manden Sune i Tårnby. Det er Sune, der har tegnet logoet. Peter er Dragør-dreng, og har fægtet, inden familien indhentede ham. Han bor i dag igen i Dragør med en ung familie, og den ældste søn er startet i klubben. Johannes er blevet den faste klubtræner, men også Peter og endnu en Dragør-pige Rikke med en fortid i sporten, bakker op omkring trænergerningen. Både Rikke, Peter, Laura og Sune har også fundet vej til klubbens voksentræningen.
De næste måneder gik med at få suppleret det økonomiske tilskud fra fægteforbundet med yderligere midler, så vi kunne være klar med klubudstyr ved træningsopstarten i Hollænderhallen efter skolernes sommerferie. Jeg selv, der jo absolut ikke har nogen forhåndskendskab til sporten, har brugt tiden på at lære sporten at kende. En masse nye fagudtryk og en noget anden kultur end den jeg kender fra svømmesporten. Jeg brugte også lidt tid på at etablere klubbens første hjemmeside - www.aramis-faegtning.dk - etablering af en Facebook-fanside og Twitter-konto, så informationsplatformen var klar.
Det lykkedes os at få yderligere en pæn sum penge fra en række virksomheder i Dragør, udover bidraget fra forbundet til at købe klubudstyr. Trods det, måtte vi også ud at låne udstyr fra Fægteklubben Trekanten i Ryparken og Hellerup Fægteklub. Det er ikke billigt at erhverve det nødvendige klubudstyr. Forbundet har et budget på omkring 60.000,- for opstart af en klub med 20 medlemmer, og det havde vi absolut ikke rigtig økonomi til. Begge klubber lånte os noget af det udstyr, som de af forskellige årsager kunne undvære i en periode. Christine lappede brugte fægtejakker lånt i Hellerup Fægteklub, så de kunne bruges til træning. Vi bestilte nyt udstyr i Kina og Tyskland, som kom lidt efter sæsonen startede, så det var godt vi kunne låne udstyr. Forbundet har også lånt os meldeapparater og de såkaldte oprullere. Oprullere er den anordning, der automatisk holder ledningen fra ryggen af fægteren til meldeapparatet stram, så fægteren ikke snubler i udstyret.
Den første uge med træning i Hollænderhallen, overgik vores egne forventninger. Hele 12 unge mennesker meldte sig ind og startede træningen. I dag er der 20 medlemmer i klubben, det var det mål vi satte os for at nå inden årsskiftet. Klubbens nuværende medlemmer har været gode ambassadører, og hevet nye venner og skolekammerater med til en træningsaften. Men vi vil meget gerne være flere, og så får vi også lettere ved at få indkøbt, det træningsudstyr, der skal til for at udvikle medlemmerne.
Lørdag nåede vi endnu et stort mål. For første gang sendte vi Aramis-fægtere i konkurrence. MM Vision Cup er en stævnerække med 6 afdelinger på Sjælland, målrettet til unge fægtere, og mange nye fægtere får deres debut til stævnet. Det blev debut til 5 fægtere, og så fægtede Rikke den efterfølgende Kårde Cup for voksne, som Aramis-fægter. Det blev en forrygende debut, som fægterne kan være rigtigt stolte over, og trænerne kan også være stolte af deres første 1,5 måneds arbejde. Med andre ord vi er nået rigtigt langt på meget kort tid.
Jeg glæder mig dagligt til at være med til at påvirke klubbens videre vej, og se hvor hurtigt det kan gå, når en gruppe mennesker vil noget sammen.