Jeg havde egentlig planlagt at skulle ud til De Vestindiske Øer igen, her under 100 års markeringen af salget til USA. Men det blev en mindre formue til ophold, da dollarens pris i øjeblikket er tæt på euroens, og hotelejerne nok har luret, at efterspørgslen i disse uger var større end normalt. I stedet valgte jeg en tur til Aqaba (Tala Bay) for bl.a. at kunne få den glemte by Petra at se live.
Jeg er godt nok blevet mødt med en del skeptiske blikke fra mine omgivelser ved dette valg. For er det ikke “farligt” at tage derned?
Farligt er nu et meget relativt begreb, og det afhænger en del af, hvordan du som person opfatter andre mennesker og kulturer. Egentlig vil jeg tro, at det at tage til De Vestindiske Øer og USA, relativt set er væsentlig farligere end at tage til Aqaba i Jordan.
Mødet med Jordan har været meget positivt, og opfattelsen af et tillukket religiøst muslimsk samfund, holder absolut ikke. En tur på gaden i Aqaba viser vestligt klædt ungdom af begge køn, piger med og uden tørklæde samt kvinder og mænd i mere traditionelle klædedragter. Indimellem alt dette dukker en enkelt græsk-ortodoks præst op blandt de lokale og turisterne på gaden.
Aqaba er med en sandhed en by der favner bredt. Byen ligger i bunden af Aqaba-bugten, som strækker sig helt ned til Det Røde Hav. Selve bugten er en del af Østafrikas Rift Valley (kontinental-plader, der glider fra hinanden), der strækker sig fra Tyrkiet og et godt stykke ned i Afrika.
Fra havnen er der udsigt udover bugten, Israel, Egypten og med lidt god vilje Saudi Arabien. Kun ingenmandsland mellem Jordan og Israel skiller de 2 store byer Aqaba og Eilat fra hinanden. En grænse, der skaber mindelser, om fordum tids grænse mellem de to Tysklande, som gudskelov er væk nu.
Når du er i Jordan, er det et absolut must at se “den glemte by” Petra. Det er en heldagstur fra Aqaba, hvor du får lov til at opleve noget af landets storslåede natur med hel unikke udsigtspunkter. Turen ad Dessert Highway og videre af King’s Way er godt for øjnene, og kameraet skal være indenfor rækkevidde. Fantastisk at beduinerne kan få et ellers meget tørt landskab til at blive en smule grønt, så deres geder kan få lidt frisk foder.
Lige inden du når Petra, så kører man gennem en lidt større moderne by med et dagligt liv og leben, som du finder i enhver provinsby. Forretninger, handlende og liv alle vegne. Måske holder sammenligningen ikke helt med en hver dansk provinsby, hvor livet efterhånden er blevet flyttet til det nærmeste indkøbscenter.
Selve gå turen i Petra er ikke for alt for gangbesværede. Alene afstanden fra busparkeringen til Skatkammeret er flere kilometer nedad på ujævnt underlag. Selve det historiske område må være en drøm for enhver med bare lidt arkæologisk og kulturhistorisk interesse.
Allerede på turen ned til selve den snævre kløft/ravine, der fører til selve Petra er der mange efterladenskaber fra byens glansperiode. Flere gravpladser hugget ud af den bløde sandstensklippe, gudestatuer, kameler (dromedarer) og statuer af personer pryder klippevæggene. Selve turen gennem klipperavinen er magisk, og mange stop er et must for at se de mange indhuggede symboler m.v. i de til tider klaustrofobiske omgivelser.
Der løb en svag kold rislen ned af ryggen første gang, jeg kunne skimte Skatkammeret gennem den smalle åbning i ravinen.
Hvilken mageløs præstation af disse mennekser, der beboede området for over 2.000 år siden. I samme periode rendte vore egne forfædre rundt i landets skove som jægere, hernede skabte Petras befolkning en by med rendende vand og store gravmonumenter hugget ud af klippesiderne.
Man bliver helt andægtig!
Handlen trivedes i byen, og de mange efterladenskaber viser bl.a. også et meget velbevaret amfiteater og et senere romersk område med et tempel, der stadig står op, trods de regelmæssige jordskælv i området.
Jeg satte mig ned og så på de mange besøgende fra hele verden, der gik forbi mig. Krydstogtsdeltagere, lokale skoleklasser og så de mange chartergæster fra øst og vest i en sand strøm for at opleve dette magiske sted.
Det har været nogle helt fantastiske dage i Jordans sol. Nu er der sat hak ved Petra, som rejsemål, og nye rejsemål venter derude i den store verden. I disse tider med politiske diskussioner om hvad og hvem, der er dansk, så vil jeg mene, at det at rejse ud kan give en hvis forståelse af, hvem du selv er, og hvilken ballast du har som menneske.
En tur til Jordan og ikke mindst Petra kan stærkt anbefales.