Alle medlemsblade fra Dragør Lokalhistoriske Forening og oplysninger om arrangementer og medlemsskab kan læses på foreningens hjemmeside:
Dragør Lokalhistoriske Forening - Dines Bogø (dragoer-lokalhistorie.dk)
Det er svært ikke at have et meget specielt forhold til en idrætsklub, der har været så definerende for mig som person, og har skabt en livslang glæde ved det våde element. Ligesom mange andre unge, så søgte jeg efter den rigtige idræt, og har prøvet en del idrætsgrene mest i det tørre, men også lidt forskelligt i det våde element.
Jeg startede med at ”gå til idræt” i gymnastikkens verden i Amagerlands Gymnastikforening i Store Magleby Skoles ”nye” gymnastiksal. Det var fin motion, men det tændte mig aldrig rigtig. Så blev det til lidt håndbold i Dragør Håndbold Klub – min far havde dyrket sporten på seriøst plan, og det var nærliggende, at han synes, at jeg skulle afprøve det. Heller ikke gevinst, og så blev det en tur i Dragør Badminton. samtidig lærte jeg at svømme på Dragør Søbad, hvor skolerne i sommerferien udbød undervisning.
I perioden havde det rumlet blandt nogle forældre i Store Magleby og Dragør Kommuner, som mente at svømning burde være en mulighed i begge kommuner også i vinterhalvåret. På det tidspunkt var der alene mulighed for at lære at svømme på Dragør Søbad eller i nogle private swimmingpools om sommeren.
Den 14. maj 1969 blev der så stiftet en svømmeklub. Navnet blev Store Magleby & Dragør Svømmeklub (i daglig tale SDS Dragør), som så dagens lys inden, at der var en svømmehal i de daværende 2 kommuner.
Gruppen af forældre arbejdede hurtigt, og havde først kontakt til naboklubben i Tårnby (Svømmeklubben KVIK Kastrup), der dog også dengang var stærkt udfordret på bassintid. KVIK havde alene adgang til et mindre udendørsbassin, der havde en boble over om vinteren. Bassinet blev senere overdækket med en permanent hal, og er i dag stadig i brug for skole og klubber under navnet Korsvejsbadet.
På den tid havde Københavns Svømme-Union retten til at tildele bassintid i Københavns Kommune, og kun klubber med egen svømmehal kunne blive medlem af KSU.
Men det lykkedes svømmeklubben med stor hjælp fra KVIK Kastrup via en tæt samarbejdsaftale at få en del af deres tildelte tid i undervisningsbassinet i Sundby Badet fredag aften kl. 19 – 21 (fantastisk tidspunkt). Sundby Badet var dengang ligesom Korsvejsbadet et åbent bassin om sommeren og overdækket med en boble om vinteren.
Så begyndte en større logistisk planlægning, som i mange år var forestået af Kjeld ”Busser” Truberg. Der blev aftalt ugentlige kørsler fra Dragør og Store Magleby med stop flere steder på ruten, som transporterede børn og unge til den ugentlige svømmeundervisning i Sundby Badet og lidt senere i Frankrigsgades Svømmehal.
 |
 |
Medlemstallet steg meget hurtigt i klubben, og behovet for undervisning i svømning var meget markant, hvilket kun bekræftede både den politiske ledelse og ledelsen af klubben i behovet om egen svømmehal. Klubbens bestyrelse med Tage Welander i spidsen arbejdede hårdt i kulissen på en realisering af dette projekt med god opbakning fra borgmester Albert Svendsen (C).
En mærkedag i klubbens historie blev nået i 1975, hvor formand Tage Welander kunne hylde Susanne Nielsen, Bøgeengen 5, som klubbens medlem nr. 1.000, stadig uden egen svømmehal i kommunen.
Den faste kørsel til Københavns kommunes svømmehaller fortsatte i 9 år indtil Hollænderhallens Svømmehal (version 1) blev indviet i januar 1978, så kunne transporten af børnene endelig ske uden hjælp fra det lokale busselskab.
Klubbens aktiviteter blev samtidig væsentlig udvidet med motionssvømning, udspring. vandpolo og kunstsvømning (synkro). Til stor glæde for de efterhånden rigtigt mange svømmere og forældre i svømmeklubben, blev det besluttet at opføre en svømmehal med et 25 m bassin med ”smalle” 2 m baner og et matchende undervisningsbassin. I dag er standarden 2,5 m i bredden, så er det mere brugbart både for idrætssvømmere og motionister.
Transporten til Sundby Badet og Frankrigsgade gav grobund for et helt fantastisk engagement fra mange dedikerede frivillige, forældre som stod klar i busserne og i hallernes omklædningsrum for at ”hjælpe” de mange børn, som glædede sig til ugens undervisning. Mange af de frivillige fortsatte i klubben som ledere, i bestyrelse, som instruktører og officials til stævner – og fortsatte deres frivillige indsats også efter deres egne børn var stoppet i klubben.
Efter Hollænderhallens Svømmehal blev taget i brug, gik det rigtigt stærkt både med medlemstallet og ikke mindst det sportslige. Efter 5 års virke stoppede den daværende cheftræner Alex Zaar sit virke og overlod roret til landholdssvømmeren Jasper Nordstedt Jørgensen, som netop var hjemkommet fra et ophold på et universitet i USA.
Jaspers tiltrædelse skabte et boom på det sportslige niveau og tiltrak en hel del koryfæer fra det danske svømmemiljø. Således valgte OL-svømmeren Søren Østberg i 1983 at slutte sin aktive karriere i Dragør efter mange år i det amerikanske studiemiljø.
Listen med de mange personer, som har været aktive i svømmeklubben, er virkelig lang. De findes i dag stadig engageret i mange af byens andre foreninger og aktiviteter selv efter at klubben måtte lukke, da Hollænderhallens Svømmehal version 1 havde udløbsdato.
Efter svømmehal nr. 2 er etableret, er klubben genopstået, men primært med nye ansigter ved roret, men dog har nogle af de frivillige kræfter baggrund som svømmere i klubben.
Personligt blev den tid definerende for meget af mit fritidsliv langt op i 2010’erne, først i Dragør, senere som aktiv i forbundets/unionens svømmesektion og ikke mindst som frivillig leder af elitesvømningen i KVIK Kastrup.