Det er nemt at forfalde til nostalgi, når du vælger at kigge tilbage på, hvad der skete i ens ungdomsår. I mit tilfælde så udspillede mine teenageår sig i Store Maglebys vængekvarter (Maglevang jf. ældre kort).
Min mor og far erhvervede et parcelhus på hjørnet af Gærdevænget (nr. 21) og Fasanvænget i begyndelsen af 1960’erne, og jeg kom så til i januar 1963, senere fulgt to søstre. Området omkring Gærdevænget blev min legeplads og mit ungdomslivs omdrejningspunkt, da gaden var fyldt med børn i samme aldersgruppe.
Der var ikke tid til at kede sig, og der var altid nogle andre nabobørn klar til at ødelægge kedsomheden, hvis der blev for stille. Min mor valgte i lighed med en stor del af hendes generation at skifte arbejdsmarkedet ud, med et liv med børn og familie, mens min far sørgede for lønnen til hele familiens opretholdelse. Jeg har aldrig hverken frekventeret vuggestue, børnehave eller fritidshjem/klub. Det sociale fællesskab blev etableret blandt kvarterets unge og senere i svømmeklubben.
Lige over for mit barndomshjem havde to søstre (Landsmann og Petersen) i mange år Fasan Vask (Vaskeri og renseri), og jeg erindrer den skarpe odeur af rensemidler, der hang i luften i kvarteret. Nogle år efter at søstrene besluttede at lukke vaskeriet, så istandsatte familien forretningen (i dag den del af villaen med fladt tag på Gærdevænget 19 / Fasanvænget 10D), og den ene søster startede Fasan Sport. Fasan Sport blev senere flyttet til Rønne alle 25 og senere igen overtog familien Landsmann bedsteforældrenes hus på Grønnevej 2.
Jeg tilbragte meget af min tid efter skole i Fasan Sport, og gik ulønnet til hånde for Anne-Lis, som arbejdede fra morgen til aften, samtidig med at hun på et tidspunkt blev indvalgt i kommunalbestyrelsen. Anne-Lis var en meget aktiv kvinde, og jeg stødte også ind i hendes brede engagement, da jeg dyrkede svømning på konkurrenceplan. Hun var en meget markant del af svømmeklubbens bestyrelse i en række år, inden hun blev indvalgt i kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsesmøde april 1978. Anne-Lis Landsmann er nr. 2 fra højre. (Foto: Historisk arkiv).
På den modsatte side af Fasanvænget i nr. 37 – ca. 100 m længere ned mod Engvej var Vængekvarterets købmand Aagaard og så det noget mere velduftende og velbesøgte bageri (Fasanvænget 39).
Købmandsforretningen kom senere i mit liv meget tæt på, da min ene søster og svoger erhvervede forretningen, og udvidede butikken med dele af parcelhusets beboelse.
1981- Peter Aagaard som kustode på Dragør Museum. (Fotograf Dirch Jansen, Historisk arkiv).
Lige ved siden af vaskeriet tættere mod Møllevej ligger en bygning med fladt tag (Fasanvænget 10C). I mine unge år var der en forretning med garn og stof, drevet af fru Løje. Min mor var en flittig gæst i butikken, da hun brugte megen tid på at holde os tre søskende med tøj og især strikkede huer, sweatere og vanter samt den konstante lappen af vores brugte tøj.
Igen ved siden af garnforretningen boede familien Kay, som havde en mindre legetøjsforretning (Fasanvænget 10B) i den røde murstensvilla. Jeg mener også, at den var drevet af fruen i huset.
I villaen Gærdely på hjørnet af Skadevænget og Fasanvænget (Fasanvænget 8) blev, der drevet frisørsalon i mine unge år, siden har forretningen ændret anvendelse flere gange, og der var en overgang en hundeklipper i selve den gamle villa. På et tidspunkt blev der opført en anneksbygning, hvor frisørsalonen blevet flyttet over i. Senere er selve anneksbygningen dog blevet udskilt, og der er i dag en selvstændig familiebolig.
1959. Fasanvænget 37-39. (Foto: Jørgen B. Clausen).
Længere nede af Fasanvænget mod Dragør, så blev der etableret endnu en frisørsalon (Fasanvænget 34). I starten hed frisørsalonen Shampoo, men har skiftet ejer nogle gange, og den eksisterer i dag stadig som Salon Smilla.
Den mangeårige møbelforretning (Fasanvænget 41), som primært ombetrak møbler var også et sted, der fik trafikken til at stige i kvarteret. I dag så er forretningen jævnet med jorden, og erstattet med mindre rækkehuse til beboelse. Også bageriet og købmanden er omdannet til beboelse, og kun få spor af den oprindelige anvendelse er synlig. Hvis parkeringspladserne på begge side af Fasanvænget ikke var etableret, så ville sporene være totalt slettet.