Den hundred og et-årige Under en palme og i skarp sol kan det være lidt svært at læse, men det kan lade sig gøre. Denne gang er jeg begyndt på en bog skrevet af Jonas Jonasson, som en fortsættelse af "Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt".

Første bog har allerede gået sin sejrsgang både som bog og som en hylende morsom filmatisering, om den hundredåriges strabadser.

Fortsættelsen skuffer absolut ikke.
"Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget" er en fortsættelse, der et must hvis du holdt af den første bog. Hylende morsom og underspillet fra start. Hvis de mange andre gæster her på hotellet i Sharm el-Sheikh kigger lidt underligt på mig indimellem er det nok ikke så mærkeligt. Om det er mit udseende eller de små kluk hver gang en nærmest comedy-inspireret punch-line udspiller sig i romanen, skal jeg være usagt. Bogen må blive indspillet som film med den samme skuespiller i front som den nu hundred og et-årige Allan Karlsson.

Af forskellige årsager havner Allan Karlsson som formodet schweizisk atomfysiker i Nordkorea, samtidig med at den svenske udenrigsminister Margot Wallstrøm bliver sendt til Nordkorea, som fredsmægler for FN. Et foretræde for "Den store leder" udvikler sig i den kendte komiske og bidende satiriske retning, som første bog også var fyldt med.

"Margot Wallstrøm tog en ekstra stor mundfuld af den vin, der var blevet skænket op for at berolige nerverne, mens hun spekulerede på, hvordan det mon ville gå, hvis nogen slap Kim Jong-Un og Benjamin Nethanyahu ind i det samme lokale. En monumental mangel på humor og selvironi over for en monumental mangel på humor og selvironi. Så manglede de bare Donald Trump som mægler."

Tak til søster og svoger for e-bogen, som bliver nydt.
Jeg har godt nok lidt ondt i maven af grin.