Dette forår blev jeg "tvunget" til at afvikle noget af min opsparede timebank, d.v.s. optjente timer fra merarbejde, 6. ferieuge, omsorgsdage etc.

Jeg fandt en åbning i 14 dage på det hotel jeg besøgte i efteråret på Telendos.

Jeg var lidt skeptisk, da jeg aldrig har været i Grækenland i foråret før, og sæsonen var lige startet op.

At sæsonen lige var startet op blev meget åbentlyst, da jeg kom til Telendos. Stort set ingen mennesker hverken på hotellet eller i øens tavernaer. Hotellet havde håndværkere på de værelser, som ikke var benyttet for udskiftning af A/C-anlæg. Deres nyindkøb af transportmiddel (kinesiske tuk tuk scooter med lad) kom først et par dage efter jeg ankom - jeg mener - de har haft hele vinteren til at planlægge........ Men det er nok forskellen på os nordeuropæere og så den græske mentatilitet - planlægning bruger vi ikke så meget energi på - og til gengæld oplever vi livet meget mere, som det kommer.

Egentlig er det jo også det, jeg (m.fl.) søger, når vi holder ferie. Slå planlægningen, smart-telefonens tyrani og pc'ens stress fra - så har du det meget bedre.

De mange Tavernaer på den lille ø var åben, selvom jeg ofte var alene eller med meget få andre borde optaget. Så var der dog mere tid til at få en god snak med værtsfolkene og de få andre gæster.

Ved et tilfælde støtte jeg ind i en af de gæster som boede på hotellet i efteråret igen. Hun kom ned ugen efter jeg, men havde denne gang valgt at bo på et andet mindre hotel i selve Telendos by. Vi havde et par gode fælles restaurantbesøg. Hun havde tidligere boet på den større ø modsat Telendos. Det blev til 2 gange på den den noget større ø, Kalymnos. Fine reaturationer fik vi prøvet og med god snakke om livet indtil vi tog turen med de små både retur til Telendos og stilheden. Tænk at det er mulig at få en aftensmåltid med drikkelse og dessert til under DKK 250,- 

Udsigt fra Aegian Tavern

Det bliver ikke sidste gang at jeg tager ned til Telendos i foråret. Dagtemperatur på max. 30 grader, varmt vand i det Ægæiske hav og mindre run på faciliteterne.