Jeg arbejder i øjeblikket som BA (Business Analyst) i et scrum-team, som har ansvaret for AML-løsninger for banker, der er tilknyttet BEC. Vores scrummaster stillede os den udfordring forleden, at vi med tre fotos skulle prøve at illustrere, hvad der motiverer os i det daglige arbejde i øjeblikket.
Mine kolleger sagde (for) hurtig til mig, at nu skulle jeg ikke bare finde tre billeder af mit nyerhvervede sommerhus i Klitmøller, fordi det havde de allerede set utallige gange, hvilket jo nok også er korrekt. Men motivering finder jeg jo netop her i de omgivelser - i stilhed med højt til himlen. Derfor måtte jeg finde en lidt anden indgangsvinkel!
I teamet har vi udover danske kolleger også en polsk udvikler og en indisk BA, så måske skulle jeg prøve at fortælle lidt om, hvad Klitmøller er.
Jeg burde selvfølgelig finde nogle, af de gamle familiefotos fra de utallige besøg hos mormor og morfar i Tjaldur (Klitmøller), hvor jeg specielt husker et foto, hvor min stowte og elskelige mormor hænger ud af halvdørene fra Tjaldurs bryggers for at vinke farvel til mig og mine søstre. Vi havde sat kursen hjem mod Store Magleby efter et af de mange besøg.
Det kunne også være et foto af den klokke, som hang ude ved hoveddøren, som blev flittigt brugt, når det var spisetid, for at kalde alle os fætre og kusiner sammen fra det store klitområde, eller mig og fætter Oluf i gang med at ændre å forløbet på Nors å ved udløbet på stranden.
I stedet var det måske en god start at fortælle, hvor man i det hele taget finder Klitmøller - Cold Hawaii - på Danmarks kortet?
Fra de første ture jeg husker til Klitmøller - til en grå formiddag den 10. december 2020, er der sket rigtigt mange forandringer. Klitmøller har haft flere "storhedstider" og mange tilbageslag over tid, hvilket forandringerne også er et udtryk for. Jeg tog en afstikker fra hjemmearbejdspladsen i Smiril II, og kørte en tur ned "down town" Klitmøller.
Her var der et vandfald i Klitmøller å, hvor vandmøllen i gamle dage fik drevet møllehjulet. For et par år siden er der blevet lavet en flot kunstig sløjfe på å-løbet, så det mere roligt falder de 7 - 8 meter ned mod kysten, og opgående fisk kan komme til Vandet sø - og ud igen.
Klitmøller å har sit udspring i Vandet sø, som er en hel unik sø med utroligt klart vand, så man kan se de mange fisk med det blotte øje. Åen løber de få kilometer fra søen til udløbet i Vesterhavet gennem et meget naturskønt område i Nationalpark Thy. Ved udløbet er åen ledt gennem klitterne i en overdækket cementkasse (rør), men ålene kan stadig finde vej, og det lokale ålelaugs ålekiste fanger stadig ål til frokostbordene i byen.
Ved udløbet af åen er stranden bred hele vejen op mod Hanstholm. Om sommeren er stranden ofte optaget af tyske turister, der behørigt "indhegner" deres lille opholdssted med læsejl, baderinge, boggie boards, kites o.s.v.
Kysten er fantastisk både i sol og under efterårets mange storme, hvor bølgerne bruser, når de brækker i brændingen. En grå dag som i dag med let regn er der ikke meget aktivitet i vandet, der næsten er helt blik. Heller ingen aktivitet på selve stranden, hvor menneskene er søgt ind i husenes varme.
Klitmøller var et udpræget fiskersamfund, da jeg startede med at komme i byen med mor og far på besøg i Tjaldur. De store kystfiskebåde blev trukket op på stranden, og lugten/duften af friskfanget fisk hang i luften.
I 1970 var det dog slut med kommercielle kystfiskekuttere, da den sidste sejlede de 10 km nord på til Danmarks største fiskerihavn Hanstholm Havn. I dag har surfere, SUP'er, windsurfere, kitere og lystfiskere overtaget området. Fiskekutteren Bellis står nu som symbol på en svunden tid. Nu vrimler byen med børnefamilier, som ofte har forbindelse til de såkaldte kreative erhverv og surfermiljøet.
Der er stadig højt til himlen, frisk luft, sort nattehimmel med stjerner og god afstand mellem mennesker. Derfor er det en drøm at have kunnet flytte hjemmekontoret herop i en Corona-tid, når man som jeg er i den såkaldte risikogruppe. Så jeg bliver nok hængende vinteren over, eller minimum til jeg er blevet vaccineret.
Hilsen fra Smiril II på Clemmessti i Klitmøller!