At rejse er at leve udtalte H.C. Andersen ofte til sine bekendte, og den udtalelse kan jeg kun være enig i. Enhver dansker burde rejse minimum en gang årligt udenfor den hjemmelige andedam. Kun på den måde bliver du klogere på livet. Livet leves på så mange forskellige måder rundt om i Verden. Du både bliver gladere for at være født i Skandinavien i udkanten af Europa i et særdeles velstillet del af Verden, men samtidig bliver du også bevidst om at nogle af de valg, vi kollektivt har gjort, kommer med nogle høje omkostninger for os mennesker.
I øjeblikket er jeg på den lille ø Telendos. Selvom der kun er ca. 30 fastboende på øen, og er der rig mulighed for at tale med lokale ø-boer, tilrejsende fra det øvrige Grækenland og resten af Europa. På Telendos er der et hotel og en række private, der udlejer lejligheder og værelser, så der er rigelige muligheder for at bo og opleve en ret autentisk græsk ø-atmosfære med et liv, der foregår i et noget anderledes tempo end i Nordeuropa.
De græske familier med børn fra Athen og andre større byer i Grækenland søger også ud på øerne for at komme væk fra hverdagens stress, støj, skidt og møg for at omfavne stilheden, og det mere simple liv. I den forstand kan man argumentere, at der kan jo også genkendes for mere nordlige breddegrader. Jeg nyder at gå i den lille by, lytte til alverdens sprog og tage en snak med bordene ved siden af på de mange tavernaer, barer og restauranter på øen. Jeg har talt med mange danskere fra hele landet, briter, tyskere, østrigere, nederlændere, franskmænd, svenskere, nordmænd (der havde købt et lille hus på en nærliggende ø) og så naturligvis grækere.
På hotellet har der været 2 familier med 3 børn hver (ikke samtidig), som virkelig udstillede forskellen på de gennemsnitlige danske familier med børn og så græske. Det var meget påfaldende - begge familier var fra Athen og både mor og far havde job - og børnene gik henholdsvis i daginstitutioner og i skole. Som en sidebemærkning starter grundskolerne først op i midten af september, og så går de allerede på sommerferie i starten af juni. De har dog lidt færre "løse" ferier som efterårs- og vinterferie samt næsten ingen helligdage i løbet af skoleåret.
Det var spændende og sjovt af observere familierne under morgenmaden. De mindste sad og så tegneserier på tablets på bordet, mens morgenmaden stille forsvandt - intet forhastet kun dæmpet samtale fra både børnene og forældrene. Det står i skærende kontrast til det støjniveau, som jeg generelt oplever i danske familier, hvor alt handler om, at det skal gå hurtigt, effektivt og med højlydte diskussioner både blandt børn og forældre.
Jeg tog en snak med de voksne om det. Overraskende nok var de meget bevidste om det, og sagde uopfordret, at der vist var noget, at danske/skandinaviske familier generelt havde glemt. Som den ene mor sagde, når vi holder ferie, så holder vi en ferie, så både børnene og de voksne får en pause fra det hektisk liv i byen. Hun var meget reflekterende, og tilføjede, at hun troede, at mange danske/skandinaviske familier bare har "givet op", og lader børnene styrer alt uden at opdrage dem med de grænser, som kun en voksen kender.
Jeg måtte synke en større klump, fordi jeg mener, at hun/de har fat i noget helt essentielt, at vi i Nordeuropa i forfølgelsen af egen rigdom, har glemt at leve, og i denne her sammenhæng, at give børnene en ballast, så de kan fungere i voksenlivet. Det passer så godt ind i min egen livsfilosofi om at en hver generation, skal give næste generation del i de erfaringer, som er draget i form af både gode og dårlige ting samt de faldgruber, der jo åbenlyst er i livet. Livet er ikke et egotrip, som går ud på hele tiden at realisere sig selv, men bør være at sikre at den kommende generation et endnu bedre, rigere og indholdsrigt liv, end man selv har haft.
Nu vil jeg gå ned på tavernaen On the Rocks og bestille en stor velskænket Mythos og måske lidt god græsk let frokost.
Gad vide hvem jeg får talt med i dag ved bordene.
Endnu en ferie er gået alt for hurtigt, men jeg er blevet en smule klogere på livet - og er klar til endnu en hektisk periode på jobbet.